• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

AGF-målmand testet positiv for corona: Resten af truppen skal have ny test

Foto: Jan Christensen/Getty Images

AGF-målmanden Kasper T. Kristensen er testet positiv for coronavirus. Han sendes nu i karantæne, mens resten af truppen skal igennem en ny runde tests for at bekræfte, at de er negative.

Af Anders Dehn

AGF er den seneste klub til at blive ramt af coronavirus hos en af førsteholdsspillerne. Der er tale om målmanden Kasper T. Kristensen, også bare kaldet "TK", oplyser klubben på sin hjemmeside.

Målmanden er ifølge AGF "frisk og symptomfri", men sættes i karantæne derhjemme for at undgå, at han smitter andre. Derfor kommer han ikke til træning i den kommende uge, ligesom han selvfølgelig heller ikke er med, når holdet møder Brøndby IF på søndag.

Læs også:AC Horsens er blevet ramt af coronavirus

- Vi følger nu de retningslinjer fra Divisionsforeningen for personer, der er testet positiv. Det betyder, at TK nu bliver hjemme i de kommende syv dage og han udgår derfor af træningen indtil videre.

- Vi følger naturligvis de givne retningslinjer og tager vare på situationen - blandt andet med yderligere test af hele gruppen, siger sportschef i AGF, Peter "PC" Christiansen.

Den positive test viste sig, da Kristensen og de øvrige AGF'ere var gennem den obligatoriske ugentlige test. Klubben fortæller, at alle øvrige spillere og medlemmer af staben testede negativ.

Læs også:Efter nye tests: Ingen andre smittet i AC Horsens

De skal dog gennem endnu en test for at sikre sig, at de fortsat er virusfri forud for weekendens kamp. Det dikterer de retningslinjer, som Divisionsforeningen har udarbejdet. De nye tests foregår fredag.

Det er anden gang, en AGF-spiller rammes af coronavirus. Samme skæbne overgik Mustapha Bundu i sommer. 

I den forgangne Superliga-runde måtte AC Horsens undvære Michael Lumb, der også var testet positiv. Alle andre testede dog negativ ved både første og anden test.

Læs også:To Superliga-spillere i coronakarantæne

Læs også:Coronaudbrud sår tvivl om Europa League-opgør: Vil have kamp aflyst

Læs også:Corona driller AC Horsens: Træningen er ikke meget værd

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus