• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

AGFer overrasket af gamle billeder: Det er rørende

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mikael Anderson blev på direkte tv overrasket over ti år gamle tv-billeder, hvor han som bolddreng jubler med AGF-spillerne. Det rørte ham at se.

Af Anders Dehn

Mikael Anderson har fået en forrygende start i AGF. Eller rettere: et forrygende comeback.

Da han skiftede til klubben i august, var det nemlig ikke først gang. Som barn og ung var han en del af klubbens ungdomsarbejde, inden han skiftede til FC Midtjyllands akademi.

Anderson voksede op i den lille by Harlev lidt uden for Århus og var i sagens natur AGF-fan som knægt. I 2011 var han også bolddreng i en kamp mod Lyngby BK, og det havde TV3 Sport fundet tv-billeder fra, som kanalen viste Anderson forud for mandagskampen mod Silkeborg IF.

- Nu ser jeg lige billederne igen. Det er lidt rørende at se mig selv som bette gut, der er bolddreng og jubler sammen med spillerne. At kunne gøre det selv (score for AGF, red.), det var stort. Det er noget, jeg altid vil huske tilbage på som et stort minde i min karriere.

- Jeg er bare stolt af, at jeg endelig er her, og forhåbentlig kan vi få nogle sejre på kontoen, siger Mikael Anderson om synet af sit ti år yngre jeg.

Se hele interviewet og billederne fra 2011 i videoen i toppen af denne artikel.

Mikael Anderson scorede både i sin debut for AGF's førstehold i forrige runde mod Vejle Boldklub og mod Silkeborg IF mandag aften. Her var han desuden ikke det eneste nyindkøb, der imponerede.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020