• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Askou savner dødboldsmål: Fået bedre muligheder

Foto: Getty Images

Der er mere at true med i offensivens dødbolde nu, mener AC Horsens-træneren.

Af Oliver Okstrøm

AC Horsens har igennem årene fået et ry for at være et hold, som særligt har deres styrker i blandt andet dødboldsspillet. Det er givetvis noget, som nok ligger nogle sæsoner tilbage.

Klubbens cheftræner Jens Berthel Askou så nemlig gerne, at de blev bedre på det område. Det fortæller han i et interview med Horsens Folkeblad.

- Vi har endnu ikke selv været i stand til at lave mål efter dødbolde. Vi har været tæt på, og vi får endnu bedre muligheder nu, hvor vi kan bringe Simon Makienok i spil, så vi har en hovedstødsstærk spiller mere at true med, fortæller Askou, som dog også kan se, at som de eneste heller ikke har lukket mål ind på dødbolde.

Derudover peger han på, at de generelt skal blive bedre til at skabe chance og lave flere mål.

Horsens-træneren har også bemærket, at hvis de ikke rammer deres bedste niveau i kampene, så ender de med at tabe. Det sætter krav til deres præstationer, men han har også set i de første ti kampe, at det er noget, som kan lade sig gøre i alle kampe, hvis de gør det.

Efter de første to håndfulde af kampe efter oprykningen er de også på en sjetteplads i Superligaen med 14 point indsamlet. Blandt andet via en sejr over mestrene fra FCK i Parken.

På positiv-siden kan Jens Berthel Askou dog se, at de har været gode til at stå stærkt i defensiven, holde deres føringer, og at de kan angribe kampene på forskellige måder.

Søndag skal AC Horsens møde Silkeborg som den første kamp efter landsholdspausen. Læs mere om det opgør her.