Nikolaj Djurdjic forlod Randers FC på transfervinduets sidste dag, og nu er han ifølge Aftonbladet i dialog med Hammarby i Sverige. Angriberen har tidligere nydt stor succes i Allsvenskan.

Tidligere har Nikola Djurdjic været en flittig målscorer i både Norge og Sverige, men i Randers FC blev det aldrig nogen succes for serberen. Fire mål i 29 kampe var alt, hvad det blev til, inden han på transfervinduets sidste dag i januar fik ophævet sin kontrakt.

Nu kan han være på vej tilbage til Allsvenskan, hvor han i efteråret 2012 scorede 10 mål i 11 ligakampe og fire mål i seks Europa League-opgør for Helsingborg under Åge Hareide. Senere kom han også til Malmö FF under den nuværende danske landstræner, men kunne ikke genskabe sit målsnit.

Ifølge Aftonbladet er Djurdjic i dialog med danskerklubben Hammarby om et skifte. Her kan han få Jesper Jansson som sportschef, og det var selvsamme Jansson, der hentede ham til Helsingborg for snart seks år siden. Aftonbladet skriver, at de to allerede har mødtes for at diskutere fremtiden.

Ender Djurdjic i Hammarby, bliver han holdkammerat med Bjørn Paulsen, Mads Fenger og Jeppe Andersen, der alle kom til klubben i 2017 under Jakob Michelsen. Cheftræren blev dog fyret i begyndelsen af januar.

Eftersom Djurdjic fik ophævet sin kontrakt med Randers, kan han skifte på en fri transfer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO