Superliga Victor Risager

Avis: FC København-keepers skifte er aflyst

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den norske keeper skifter alligevel ikke til svenske IFK Göteborg, skriver avis.

Af Victor Risager

Sten Grytebust blev forleden meldt på vej til IFK Göteborg, hvor FC København og den svenske klub skulle være tæt på en aftale.

Men den handel ser ud til at være faldet til jorden. I hvert fald skriver Sportbladet, der i første omgang kunne skrive om en eventuel Sten Grytebust-transfer, at handlen er gået i vasken. 

Det er uvist, hvorfor handlen er faldet til jorden. Mediet skriver dog, at Sten Grytebust selv var frisk på skiftet i første omgang.

Sportbladet har spurgt IFK Göteborgs sportschef, Pontus Farnerud, om situationen, men han svarer blot følgende:

- Jeg har ingen kommentarer til Grytebust og eventuel transfer. Han tilhører FCK, skriver han. 

I FC København har Sten Grytebust ikke udsigt til spilletid. Han står bag både Kamil Grabara og "Kalle" Johnsson i køen om spilletid, og han var også i efteråret udlejet til ligakonkurrenterne Vejle Boldklub.

Den 32-årige nordmand har stadig et år tilbage af sin aftale.