• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Avis: FCK får tocifret millionbeløb for Fischer

Foto: Jan Christensen/Getty Images

FC København får efter sigende et fint millionbeløb for Viktor Fischer.

Af Victor Risager

FC København har fredag sagt farvel til Viktor Fischer, der efter tre og et halvt år i klubben nu er blevet solgt til Royal Antwerp. Og den transfer sender tilsyneladende en fin portion penge i den københavnske klubkasse.

Ifølge Ekstra Bladet tjener FC København nemlig “et tocifret millionbeløb” på salget. Det vil altså sige, at der er tale om et beløb på minimum 10 millioner kroner.

Samtidig kan københavnerne tjene endnu mere i fremtiden ved hjælp af diverse bonusser. Det forlyder dog ikke, hvor meget mere FC København kan tjene, eller hvilke bonusser der i givet fald er tale om.

Viktor Fischer, 27 år, nåede at spille tre og et halvt år i FC København, hvor han noterede sig for 29 mål på 119 kampe. Han har også spillet 21 landskampe for Danmark, hvor det er blevet til tre scoringer. 

Han havde et år tilbage af sin kontrakt. 

De penge, FC København tjener på salget af kantspilleren, kan meget vel blive investeret i nye spillere. Her kan du læse tipsbladet.dk's analyse af, hvor Peter Christiansen og kompagni skal købe og sælge. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020