Superliga Mads Bye Marboe

Avis: FCM-angriber er ønsket i Bundesligaen

Foto: Getty Images

Han kan være på vej til Tysklands bedste fodboldrække.

Af Mads Bye Marboe

Luca Pfeiffer gjorde ikke noget prangende indtryk i FC Midtjylland i sidste sæson, men oplevelsen af den tyske angriber har været en helt anden i Tyskland.

I den netop overståede sæson scorede 25-årige Pfeiffer nemlig 18 mål som lejesvend i 2. Bundesliga-klubben Darmstadt, der længe var en del af oprykningskampen i Tysklands næstbedste række.

Der er imidlertid en mulighed for, at Pfeiffer alligevel skal spille Bundesliga-fodbold efter sommerferien.

Ifølge BILD har FC Köln nemlig et godt øje til FC Midtjylland-angriberen. Pfeiffer vil også selv gerne til Köln, men er stadig på kontrakt i FC Midtjylland, så en lejeaftale er i øjeblikket det mest sandsynlige, skriver BILD.

Luca Pfeiffer har lavet 2 mål i 16 kampe for FCM.

Han blev hentet i Würzburger Kickers i sommeren 2019 og har en aftale i FC Midtjylland, der løber indtil sommeren 2024.