• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Avis: Denne klub vil have Jesper Hansen

Foto: Jan Christensen/Getty Images

FC Midtjylland-keeper Jesper Hansen skal formentlig væk denne sommer.

Af Kenneth Jensen

Han er kun andetvalg i FC Midtjylland, og derfor peger pilen også mod, at keeper Jesper Hansen forlader FC Midtjylland denne sommer.

Nu skriver Ekstra Bladet så, at hollandske Feyenoord har forhørt sig på keeperen og lokket med et tilbud.

Frank Arnesens klub leder efter en ny keeper, da man har sagt farvel til Nick Marsden, men pilen peger ifølge Ekstra Bladet ikke mod et skifte til Holland for Jesper Hansen.

Målmanden bor til dagligt i Silkeborg, og det er ønsket at blive i Danmark, hvor AGF eksempelvis kan stå og mangle en keeper, efter man har sendt Kamil Grabara retur til Liverpool. Skulle han ønske at flytte tilbage til hovedstadsområdet, kan Brøndby også være en mulighed, da klubben har sagt farvel til Marvin Schwäbe.

Jesper Hansen, 36 år, har fortsat et år igen af aftalen med FCM, hvorfor han skal købes fri, hvis han skal forlade klubben.

Ønsker Hansen at blive boende i det midtjyske, kan en klub som Silkeborg komme på tale, hvis målmanden accepterer en rolle i en klub, der skal kæmpe for overlevelse i dansk fodbolds bedste række. Klubben har Oscar Hedvall langtidsskadet, mens Patrik Gunnarsson er rejst tilbage til Brentford, efter han var udlejet det sidste halve år til Silkeborg.

Sikkert er det, at Hansen ikke vil sidde på bænken i den sidste del af sin karriere, og derfor ventes det, at han spiller for en ny klub, når transfervinduet lukker.

Tidligere har Feyenoord også været meldt interesseret i både Marvin Schwäbe og Mikkel Andersen. Schwäbe er på vej tilbage til tysk fodbold, mens Mikkel Andersen ikke har noget på plads i forhold til fremtiden.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020