• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Avis: Randers-stjerne er tæt på Brøndby IF

Foto: Claus Bonnerup/Getty Images

Brøndby IF har onsdag Randers-profilen Mathias Greve til lægetjek.

Af Ole Hoffskov

Mathias Greve er tæt på at skifte fra Randers FC til Brøndby IF. Den 26-årige offensivspiller skal onsdag til lægetjek hos de danske mestre, skriver BT.

Ifølge avisen er de to klubber nået til enighed om en pris i omegnen af 7,5 millioner kroner.

Mathias Greve skiftede til Randers FC fra OB i januar 2020, og fynboen har udviklet sig markant i Kronjylland, hvor han i sidste sæson var én af klubbens bedste spillere. Offensivspilleren er også startet denne sæson stærkt med en scoring og to assists.

Nu ser det ud til, at Mathias Greve belønnes med et skifte til de danske mestre, hvor han skal forsøge at tilspille sig en plads i offensiven. 

Foruden Mathias Greve er Brøndby også tæt på at kunne præsentere Lyngby-stopperen Kevin Tshiembe som ny spiller, og dermed ser der endelig ud til at komme gang i svingdøren på Vestegnen, hvor fansene længe har sukket efter nye spillere.

Mathias Greve har i 181 Superliga-kampe scoret 18 mål. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020