• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Avis: Så dyr kan ny angriber blive for AGF

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Sigurd Haugen rygtes til AGF, og en transfer kan løbe op i et tocifret millionbeløb, skriver norsk medie.

Af Victor Risager

Flere medier har onsdag skrevet, at AGF er tæt på at kunne præsentere sommerens tredje forstærkning i form af den norske angriber Sigurd Haugen, der i øjeblikket er på kontrakt hos Aalesunds FK.

For at få fat i nordmanden har "De Hviie" imidlertid hivet det store checkhæfte frem.

Ifølge Sunmørsposten, der dækker Aalesunds FK tæt, kan prisen på angriberen ende med at koste AGF et sted mellem 1,3 millioner og 2 millioner euro. Det svarer til mellem 10 og 15 millioner danske kroner.

Dog hører det med til historien, at en vis del af beløbet er knyttet til bonusser, så AGF skal ikke hoste op med det hele på en gang. 

Det hele forudsætter dog, at en handel falder helt på plads vel at mærke. I skrivende stund har ingen af klubberne bekræftet en transfer.

Sigurd Haugen selv har imidlertid over for TV2.no fortalt, at han ikke er til træning med holdkammeraterne i Aalesunds FK onsdag. Samtidig beretter Nettavisen, at han allerede befinder sig i Aarhus.

I Aalesunds FK har Sigurd Haugen scoret syv mål på 13 kampe i denne sæson. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.