• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Avis: Så meget får Brøndby for Kamil Wilczek

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brøndby IF får ifølge Ekstra Bladet otte millioner kroner for Kamil Wilczek.

Af Ole Hoffskov

Brøndby IF siger snart farvel til klubbens anfører og flittigste målscorer. Kamil Wilczek har fået lov til at rejse til Tyrkiet for at forhandle sine personlige vilkår på plads med Göztepe, og hvis det som ventet forløber uden problemer, er polakken færdig på Vestegnen.

Kamil Wilczek fylder 32 på fredag, og det hører til sjældenhederne, at det for alvor er en guldrandet forretning at sælge en spiller, der har rundet de 30. Det har Brøndby også måttet sande, men der ryger alligevel en pæn sjat millioner ind på bankbogen.

Ekstra Bladet skriver, at Brøndby IF får otte millioner kroner for Kamil Wilczek og lagt sammen med de godt tre millioner kroner for salget af Dominik Kaiser i sidste uge, er de blå-gule blevet en del rigere de seneste par døgn. Også med tanke på de lønkroner, klubben sparer.

Læs også:Brøndby IF forlænger med Anton Skipper

Det helt store spørgsmål er naturligvis, i hvor høj grad det rammer Brøndby sportsligt. Kamil Wilczek og Dominik Kaiser tegnede sig for 25 af 32 Superliga-mål i efteråret, og det må alt andet end lige give antræk til en bekymret mine hos fodbolddirektør Carsten V. Jensen og cheftræner Niels Frederiksen.

Carsten V. Jensen har bebudet, at pengene for Kamil Wilczek skal have ben at gå på.

- Hvis de sidste detaljer falder på plads, vil skiftet samtidig sikre en vigtig økonomisk kompensation, der kan reinvesteres, hvilket gør Kamils tid i Brøndby IF til et mønstereksempel på, hvordan vi sikrer klubbens udvikling fremadrettet, sagde "CV" tirsdag til Brøndbys hjemmeside.

Læs også:Farvel, Wilczek: Se Brøndby-angriberens 17 mål fra efteråret

Kamil Wilczek scorede 93 mål i 163 kampe for Brøndby IF. 

Læs også:Hovedsponsor stopper i Brøndby IF ved årets udgang

Læs også:AaB-boss: Vi sigter efter at sælge Jores Okore

Læs også:Medie: Red Bull-ejer vil købe sig ind i Brøndby IF

Superliga

Mere Superliga

Fokus