• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga /ritzau/

Bayern München-træner testet positiv for Covid-19

Foto: Getty Images

Bayern München kommer formentlig til at undvære cheftræner Julian Nagelsmann i en periode.

Af /ritzau/

Cheftræner Julian Nagelsmann er blevet testet positiv for corona og er nu isoleret fra resten af staben og truppen i Bayern München.

Det meddeler den tyske storklub på sin hjemmeside torsdag formiddag.

- Julian Nagelsmann testede positiv for coronavirus på trods af fuld vaccinebeskyttelse.

- Han er adskilt fra holdet og rejser tilbage til München med ambulanceflyver, inden han går i isolation derhjemme, skriver klubben.

Bayern meddelte onsdag, at Nagelsmann ville være fraværende til udekampen mod Benfica i Champions League på grund af influenzalignende symptomer.

I fraværet af den 34-årige cheftræner vandt holdet 4-0.

Bayern München har lørdag besøg af Nagelsmanns tidligere klub Hoffenheim i Bundesligaen, ligesom holdet også møder Gladbach, Union Berlin, Benfica igen og Freiburg inden for de kommende uger.

Assistenterne Dino Toppmöller og Xaver Zembrod stod i fraværet af Nagelsmann i spidsen for holdet mod Benfica.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020