• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Andreas Arp

Bedst og værst: Absalonsen slog rekord i sen SønderjyskE-triumf

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tipsbladet.dk har zoomet ind på kampen mellem SønderjyskE og AaB.

Af Andreas Arp

SønderjyskE - AaB 3-1 (1-0)
1-0 Johan Absalonsen, straffespark (41')
1-1 Tom Van Weert, straffespark (63')
2-1 Haji Wright (88')
3-1 Haji Wright (97')

Kampens bedste

SønderjyskE:
Glen Riddersholm har to stærke wingbacks til rådighed i form af Alexander Bah og Marc Dal Hende, og de var gode søndag. Særligt 22-årige Bah har startet sæsonen flot og var endnu engang toneangivende på sin højre wingback i Haderslev mod AaB. Danskeren er disciplineret defensivt, men har alligevel overskud til at bruge sin fart offensivt, hvor han ofte truer med sine fine gennembrud. Målmand Lawrence Thomas gjorde også fin figur med flere flotte og vigtige redninger - én af dem lige inden Haji Wrights matchvindermål.

Og nu hvor vi er ved Haji Wright; han må snart have gjort sig fortjent til en startplads. Amerikaneren leverede et stærkt indhop i sin debut mod FC Midtjylland, og det må man sige, at han gjorde igen søndag med to sene mål. 

AaB:
Gæsterne fra AaB leverede en mærkelig indsats i Haderslev. De bolsjestribede startede kampen flot, men forsvandt så fuldstændig ud af opgøret, inden at SønderjyskE kom i front. Anden halvleg var dog væsentligt bedre for AaB, der også fortjent kom tilbage i kampen uden dog at imponere. Ret så symptomatisk var der heller ikke mange hos gæsterne, der skilte sig nævneværdigt ud i et nederlag, som i høj grad også var selvforskyldt på grund af de mange misbrugte muligheder

Kampens værste
VAR-systemet kom søndag til sin ret, da det i midten af anden halvleg hjalp kampens dommer Benjamin Willaume-Jantzen med at tildele gæsterne fra AaB et klokkeklart straffespark begået mod Tom Van Weert. Det var Victor Ekani, der begik det, og han måtte da efterfølgende også høre på højlydt kritik fra Glen Riddersholm. Ekani stormede da også helt unødvendigt ind i Van Weert og bør måske endda være glad for, at han ikke også blev sendt tidligt i bad. Midtbanespilleren havde allerede et gult kort og var heldig med ikke at få nummer to.

Kampens detalje
SønderjyskE kom foran på et straffespark kort før pausen, som Johan Absalonsen sendte sikkert i nettet. Den rutinerede offensivsspiller sparkede bolden frækt i nettet, da han løb stærkt til bolden for derefter at tjatte bolden stille og roligt ned i højre side af målet, mens AaB-målmand Jacob Rinne hoppede den forkerte vej. Målet var Absalonsens første i denne sæson og markerer derfor også en vaskeægte Superliga-rekord. Johan Absalonsen har nu scoret i 17 forskellige sæsoner af Superligaen, og det er der altså ingen, der har gjort før ham. Han går dermed forbi Morten "Duncan" Rasmussen, der formåede at score i 16 forskellige sæsoner.

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus