• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Nikolaj Kesting

Bedst og værst: Drømmehug forhindrede pointdeling

Foto: Getty Images

Det lignede længe, Midtjylland ikke skulle score mod Viborg, men midtjyderne i sidste ende 2-0 lørdag eftermiddag. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

Af Nikolaj Kesting

Viborg FF - FC Midtjylland 0-2 (0-0)

0-1 Evander (71)
0-2 Dreyer (77)

Kampens bedste

Viborg FF

Viborg-træner Lars Friis havde krævet hård fight og hjerte i kampen, og det memo havde Justin Lonwijk fået. I højre side af banen var han både med i angreb og forsvar, hvor han blandt andet satte en altafgørende tackling ind mod indskiftede Nicolas Dyhr, og spillede Younes Bakiz fri med et tidlig fladt indlæg lidt efter i angrebet. Desværre for Viborg brændte Bakiz den chance efter en ukoncentreret førsteberøring. 

FC Midtjylland

Den midtjyske trænerstab nåede formentlig at blive bange for, at det blev en af de dage, hvor bolden bare ikke ville ind. Flere forsøg på træværket og store brændte chancer var, hvad Bo Henriksen og co. fik at se de første 70 minutter. Lige indtil at Evander besluttede sig for ikke at afleverer bolden, men i stedet tage sagen i egen hånd. Brasilianeren tog et par hurtige træk ind i banen på kanten af feltet og hamrede flot bolden ind bag Viborg-keeper Lucas Lund. Generelt spillede Evander en flot kamp, hvor han vanet tro var her der og alle vegne i en kamp, som på forhånd var spået ville blive fysisk hård og derfor skulle afgøres på midten. 

Kampens værste

Det kan synes hårdt at vælge en Midtjylland-spiller, men Awer Mabil skylder godt nok et mål eller to efter lørdagens slutfløjt. Mabil formåede både at skyde over mål og ind i forsvarspillerne flere gange, og var i den grad medvirkende til, at kampen blev så spændende, som den gjorde. Blev skiftet ud efter en time.

Kampens detalje

Det var ikke kun Midtjylland, som brændte eller Lukas Lund, som forhindrede sidste sæsons sølvvindere i at score. I første halvleg var Midtjylland tæt på at putte bolden over stregen på et af sine mange hjørnespark. Men Mads Lauritsen fik en lille meter fra målstregen med front mod eget mål på imponerende vis skudt bolden op på overlæggeren, som sendte bolden ud i åbent spil igen. En fænomenal redning af en markspiller, der betød af holdene gik til pause med 0-0. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020