• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sylvester Guldberg Røn

Bedst og værst: FCK-back vaklede i flot comeback

Vi har zoomet ind på FC Københavns 3-2 sejr over OB i Superligaen lige her.

Af Sylvester Guldberg Røn

OB – FC København 2-3 (2-1)
1-0 Troels Kløve (1’)
2-0 Troels Kløve (31')
2-1 Jonas Wind (42')
2-2 Dame N’Doye (48')
2-3 Dame N’Doye (70'')

Kampens bedste:

OB:
OB-offensiven sprudlede i store perioder af kampen, og man kan selvfølgelig ikke komme udenom Troels Kløve, der krydrede en fin præstation med at lave begge OBs mål, hvor især det første var meget flot sparket ind. Derudover var Bashkim Kadrii en evig kilde til uro med gode løb og flere store muligheder. Desuden gjorde unge Oliver Christensen en fin figur i OB-målet. 

FC København:
Dame N'Doye fortsætter i denne Superliga-sæson, hvor han slap i den sidste. Den bomstærke angriber lavede to mål og en assist, og det ser ikke ud til, at Dame N'Doyes niveau er på vej ned. Desuden fik Sten Michael Grytebust debut på sin gamle hjemmebane, og den norske keeper diskede op med flere vigtige redninger i en meget flot debut. 

Kampens værste:
Der blev scoret fem mål i kampen, og generelt var de to forsvar gavmilde med at give chancer væk til modstanderens offensiv. FC Københavns uruguayanske back Guillermo Varela var dog i store problemer især i første halvleg, så det bliver spændende at se om han kan løfte niveauet, eller om han bliver erstattet af Karlo Bartolec. 

Kampens detalje:
Troels Kløve lavede begge fynboernes mål. Det første blev scoret allerede i det første minut, og det andet var et spøjst et af slagsen. OB-midtbanemanden kom højest på et hjørnespark bagerst i feltet, men bolden, der skulle have været en aflevering ind i boksen, sejlede i en blød bue over i det lange hjørne. Det var vist ikke med vilje. 

Superliga

FCK vrager Daramy mod FCN

Ståle Solbakken har udtaget truppen til søndagens opgør mod FC Nordsjælland. Her har nordmanden fravalgt Mohamed Dara...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.