• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: God lir af omdiskuteret AGF’er

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem AGF og SønderjyskE.

Af Victor Risager

AGF - SønderjyskE 1-0 (1-0)
Jon Dagur Thorsteinsson, 1-0 (35.)

Kampens bedste
AGF

Der er flere af AGF’s indkøb, der har stemplet ind i den seneste tid, og Yann Bisseck ligner også en virkelig god sommertransfer. Den tyske lejesvend leverede nok en imponerende præstation mod SønderjyskE, hvor han kom i vejen for en hel del, og især i anden halvleg var en mur.

Også målscorer Jon Dagur Thorsteinsson, der har været særdeles omtalt, kom frem til en del fine ting i første halvleg. Han scorede også et flot mål på fantastisk forarbejde af Mustapha Bundu.

SønderjyskE
Han holdt godt nok ikke rent bur, men Lawrence Thomas leverede en fin præstation i målet for SønderjyskE, hvor han leverede en del redninger. Kronen på værket kom i første halvleg, hvor han med et hurtigt tilbageløb fik reddet et lidt tilfældigt forsøg fra Mustapha Bundu på stregen. Ellers kan man også stort set altid rose Stefan Gartenmann i forsvaret. 

Kampens værste
Marc Dal Hende havde ikke en god dag på kontoret. Den rutinerede SønderjyskE-kaptajn ragede tidligt et gult kort til sig. Det kostede i forbindelse med århusianernes mål, hvor han slet ikke kunne følge med Mustapha Bundu og ikke kunne begå frispark på grund af den tidlige advarsel. Det var en kampafgørende situation i en ikke alt for stærk præstation fra venstrebacken.

Kampens detalje
Jon Dagur Thorsteinsson har fået meget kritik for at filme, men har lovet at stoppe det. Mandag stoppede han det imidlertid ikke helt, men det var på en helt legitim måde i mandagens kamp. Den omdiskuterede islænding fejrede nemlig sit mål ved at lave et hovedspring ned i græsset - en klar henvisning til hans ry som “diver”. Det var god lir fra Thorsteinsson ovenpå den seneste uge. 

Se jubelscenen i videoen øverst i artiklen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020