• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: Han ligner et fremragende AGF-køb

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Silkeborg IF og AGF.

Af Victor Risager

Silkeborg IF - AGF 0-2 (0-0)
Yann Aurel Bisseck, 0-1 (71.)
Mikael Anderson, 0-2 (73.)

Kampens bedste
Silkeborg IF:

Silkeborg IF havde flere gode præstationer i dagens kamp, og det gælder blandt andet de to backer. På venstre back var Gustav Dahl især god defensiv, hvor han holdt godt styr på Mustapha Bundu. Samtidig gjorde højre back Rasmus Carstensen det også rigtig godt både fremadrettet og defensivt, og han var involveret i en fantastisk duel over med Eric Kahl i kampen.

AGF:
Han er lige blevet nævnt ovenfor, men Eric Kahl var stærkt spillende for AGF imod Silkeborg IF. Den unge back viste især lovende takter i det defensive og lukkede ofte ned for ellers velspillende Rasmus Carstensen. Den 19-årige svensker glemte imidlertid ikke at arbejde offensivt og kom fint med frem, og desuden stod han for assisten til sejrsmålet. Han ligner et fremragende køb og kan blive rigtig, rigtig god for AGF.

Kampens værste
Mustapha Bundu var tilbage i AGF’s startopstilling, men det blev ikke nogen succes for kantspilleren fra Sierra Leone. Han kom i flere fine situationer tidligt i kampen, men fik ikke noget ud af det, og efterfølgende faldt han ud af kampen. Han blev også udskiftet tidligt i anden halvleg.

Kampens detalje
Mikael Anderson scorede i sin debut på et spark, han erkendte, at han ramte dårligt. Det vil han nok ikke sige om sit mål imod Silkeborg IF. Efter et hjørnespark krøllede den islandske midtbanespiller nemlig flot bolden i mål og fordoblede altså sin måltotal i AGF, hvor han efter to kampe står noteret for to mål. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020