• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Bedst og værst: Kanonmål gjorde det af med AGF

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tipsbladet.dk ser nærmere på kampen mellem AGF og Randers FC.

Af Anders Dehn

AGF – Randers FC 1-2 (0-1)
0-1 Tosin Kehinde (27.)
1-1 Dawid Kurminowski (50.)
1-2 Mathias Greve (54.)

Kampens bedste
AGF
Debutanten Eric Kahl fortjener at blive nævnt, for han stod stærkt i billedet, især offensivt. Æren tilfalder dog en anden lille, venstrebenet AGF’er: Gift Links. Han var med i meget, udfordrede ofte, var kilde til konstant uro og spillede en nøglerolle i holdets mål (som Kahl lagde op til).

Randers FC
Det er tæt løb mellem Tosin Kehinde og Mathias Greve, men sidstnævnte får den, fordi han var direkte involveret i begge Randers’ mål. Først med et fint oplæg til Kehindes flotte 1-0-scoring (læs mere længere nede) og siden med den afgørende 2-1-scoring. Endnu en cementering af, at Greve har haft et stærkt 2021.

Kampens værste
Alhaji Kamara har fået en god start på sæsonen med to mål i to runder, og det tydede på, at han gik en stor sæson i møde. Men han måtte udgå tidligt i kampen, og dermed må man frygte på hans vegne, at han igen skal have en glimrende form ødelagt af skadesproblemer.

Kampens detalje
Greves indlæg var godt, men Kehinde skal have mest ære for 1-0-målet. Først brugte han skulderen til at tage bolden med videre, drejede rundt om sig selv, vippede den over den fremadstormende Jesper Hansen i AGF-målet med ydersiden og holdt til sidst Eric Kahl væk, mens hans sørgede for, at bolden gik over stregen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020