• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: Lyngby har gjort hjemmebanen til et fort

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Lyngby BK og Esbjerg fB.

Af Victor Risager

Lyngby BK – Esbjerg fB 2-0 (1-0)
Frederik Gytkjær, 1-0 (15’)
Rezan Corlu, 2-0 (87')

Kampens bedste
Lyngby BK:
Mathias Hebo Rasmussen vendte tilbage til Lyngby BK i januar måned efter ophold i Vejle Boldklub og Silkeborg IF, og han har fundet sig til rette hos de kongeblå. Midtbanespilleren var storspillende imod Esbjerg, hvor han leverede en stor arbejdsindsats og ofte var et bindeled mellem forsvar og angreb. Hebo var et vigtigt omdrejningspunkt på midtbanen for Lyngby BK og ser ud til at blive en vigtig mand for klubben i foråret. 

Også flere af Lyngbys offensivspillere, heriblandt målscorer Rezan Corlu, gjorde sig positivt bemærkede. 

Esbjerg fB:
Rafal Kurzawa kom til Esbjerg fB i januar, og han har allerede sat sig på en af pladserne i vestjydernes offensiv. Og han har også imponeret. Imod Lyngby var han involveret i flere af Esbjergs chancer, og han hjalp også godt til i det defensive.

Kampens værste:
Det er svært at pege på en enkelt spiller, der spillede under niveau i opgøret, men Mohammed Dauda og Ante Erceg gjorde ikke det store væsen af sig i Esbjergs angreb. Esbjerg havde svært ved at komme til farlige chancer i kampen, og de to gjorde sig sjældent bemærkede.  

Kampens detalje:
Lyngby har skabt sig et fort på hjemmebane, og det understregede de mod Esbjerg fB. Det var ikke de kongeblås bedste kamp, men de sikrede de tre point og har nu vundet hele otte af deres 12 hjemmebanekampe i denne sæson. Kun tre gange har de tabt på hjemmebane - det seneste nederlag var til Brøndby IF i oktober. 22 af deres i alt 31 point er kommet her, og det er slet ikke et nemt sted at spille som gæst.

Superliga

Mere Superliga

Fokus