• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: Raphael Dwamena snød FCK for sejren til sidst

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Vejle Boldklub og FC København.

Af Victor Risager

Vejle Boldklub - FC København 2-2 (0-1)
Peter Ankersen, 0-1 (5.)
Kamil Wilczek, 0-2 (61.)
Allan Sousa, 1-2 (62.)
Raphael Dwamena, 2-2 (90.)

Kampens bedste
Vejle Boldklub

Vejle Boldklub spillede en rigtig fin kamp mod FC København, og en række spillere gjorde god figur. Især Allan Sousa var i spillehumør på fløjen, hvor han udfordrende og ofte var oprykkernes farligste mand. Han kom da også på måltavlen med et flot mål, og hvis han kan fastholde det niveau, kan han - igen - blive en stor Superliga-profil for Vejle.

Læs også:Brøndby-anfører trods sejr: Ikke det kønneste fodbold, vi spiller

Saeid Ezatolahi var dog også en anden spiller, der skal fremhæves for en stor præstation på Vejles midtbane. 

FC København
Peter Ankersen gik direkte ind i FC Københavns startopstilling og var deres bedste mand mod Vejle Boldklub, efter at han blev præsenteret i går, lørdag. Det skader selvsagt ikke, at han også kom på måltavlen, men derudover var han også særdeles stærk i sit forsvarsspil, hvor han vandt de fleste af sine dueller. Derudover kom han også fint med frem, når muligheden bød sig, inden han måtte udgå efter 85 minutter. Han har i hvert fald ikke glemt, hvordan man spiller højre back i FC København. 

Læs også:Bedst og værst: Brøndby-talent med klassemål i sejr

Kampens værste
Robert Mudrazija fik chancen i startopstillingen i Rasmus Falk og Jens Stages fravær, men man kan ikke sige, at kroaten greb chancen. Mudrazija smed bolden væk for ofte, hvilket satte gang i en række farlige kontraangreb af Vejle Boldklub. Han blev også revet ud i pausen.

Pep Biel var dog ikke meget bedre og var måske også heldig med at slutte kampen på banen - han kunne nemlig have fået et rødt kort.

Kampens detalje
Sikke en debut af Peter Ankersen. Han er allerede blevet rost, men den hjemvendte højre back stod også for kampens detalje efter blot fem minutter, da han bragte FC København foran. Først og fremmest er det flot at score i sin comebackkamp, men selve målet var bestemt også et flot et af slagsen, da han flugtede bolden over i det modsatte målhjørne.

Se Peter Ankersens mål i videoen øverst i artiklen. 

Det var dog ikke kampens eneste flotte mål, og Raphael Dwamenas udligning i overtiden var i den grad også flot, da han scorede på et direkte frispark. Det mål var også nok til at sikre et point til oprykkerne i opgøret, der ellers lignede en sejr til FCK. 

Læs også:Bedst og værst: Absalonsen slog rekord i sen SønderjyskE-triumf

Læs også:Bedst og værst: Casper Højer lavede det flotteste af de flotte mål

---------------------------

Se masser af Europa League med Tottenham, Arsenal, AC Milan og Nice med Kasper Dolberg til spotpris på Dplay. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus