• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: Sent kongemål afværger AaB-nedtur

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Lyngby BK og AaB.

Af Victor Risager

Lyngby BK - AaB 2-2 (0-0)
Mathias Ross, 0-1 (55.)
Magnus Warming, 1-1 (63.)
Emil Nielsen, 2-1 (66.)
Iver Fossum, 2-2 (95.)

Kampens bedste
Lyngby BK

Sikke en kamp af Emil Nielsen. Den 27-årige angriber var helt og aldeles flyvende mod AaB, hvor han konstant var udfordrende og pressende. Han viste samtidig konstant et godt blik for sine holdkammerater med flere fikse pasninger - blandt andet i forbindelse med Lyngbys udligning. Emil Nielsen krydrede indsatsen med Lyngbys andet mål, hvilket var hans femte sæsonmål. Med lidt mere skarphed var det blevet til mere for angriberen, der var i en klasse for sig selv og gjorde det onde ved AaB-defensiven.

AaB
Nordjyderne var presset helt i bund i det meste af kampens første halvdel, og her måtte keeper Jacob Rinne flere gange redde sit mandskab. Han diskede op med en håndfuld vigtige redninger og indgreb, og han havde også en god håndfuld vigtige redninger i anden halvleg. Alt i alt var det en flot præstation fra svenskeren, selvom han måtte se sig passeret to gange, og uden ham kunne det have set værre ud på scoringstavlen.

Kampens værste:
AaB gav et hav af chancer væk, og en spiller som Daniel Granli havde det ikke nemt. Nordmanden kunne ikke altid følge med Lyngbys hurtige angribere, og han blev forståeligt nok udskiftet, da nordjyderne satsede, og han blev erstattet af angriber Tom van Weert.

Kampens detalje:
Det var en helt forrygende kamp, men kampens detalje kom først langt inde i overtiden. Iver Fossum fik chancen med et frispark kort uden for feltet, og det sparkede nordmanden på flotteste vis i mål. Få sekunder efter blev der fløjtet af, og han sørgede dermed for et enkelt point til nordjyderne. 

På Twitter har danskfodbold.com også påpeget, at AaB rundede en flot milepæl i nedturen. Mathias Ross’ mål var nemlig nordjydernes 1.500. mål i Superligaen, hvilket kun overgås af Brøndby IF og FC København. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus