• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Bedst/værst: BIF-sprællemand fortjener ros

Foto: Jan Christensen/Getty Images

SønderjyskE og Brøndby mødtes i et opgør i Haderslev. Her er bedst og værst fra Superliga-kampen.

Af Kenneth Jensen

SønderjyskE - Brøndby IF 1-0 (0-0)
1-0 Abdulrahman Taiwo (90')

Kampens bedste:
SønderjyskE:
Det var generelt set en fin kamp af SønderjyskE-holdet, hvor der er mange spillere, der fortjener ros. Vi går med Daniel Prosser, der viste nogle af de kvaliteter, man gerne vil se: Udfordringer, beslutsomhed og viljen til at ville det mere end modstanderen. Han manglede bare at score.

Brøndby IF:
I første halvleg var Brøndby i den grad under pres, og skudstatistikken hed 9-1 til SønderjyskE. Man kan takke målmand Mads Hermansen for, at man gik til pause med stillingen 0-0, for den talentfulde målmand viste sig godt frem med flere vigtige redninger. I anden halvleg fik Brøndby taget trykket af SønderjyskE, og dermed havde Hermansen ikke så meget at lave. Han kunne ikke gøre noget ved SønderjyskE's mærkelig scoring.

Kampens værste:
Uha, Kevin Tshiembe. Ikke nogen stærk præstation for den tidligere Lyngby-spiller, der ellers har fået en god start på sin tid for Brøndby. Trak et gult kort i første halvleg og burde måske have fået et mere, så Niels Frederiksen var ikke i tvivl og skiftede Tshiembe allerede i pausen. Forsvarsspilleren havde store problemer med SønderjyskE's offensive spillere. Skidt kamp af Brøndby-manden, der dog ikke skal frygte for sin plads på den lange bane.

Kampens detalje:
Av, for den... Da Andreas Maxsø trak op i trøjen, var der ikke den store tvivl om, at han var blevet ramt af knopperne fra SønderjyskE's Abdulrahman Taiwo. Man kunne se røde mærker på kroppen af Andreas Maxsø, der formentlig har rendt rundt med en smule smerte i kroppen. Men det var ikke til at se, for Maxsø var rigtig god som altid for Brøndby IF.

Man kunne også nævne SønderjyskE's mærkværdige scoring til 1-0.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020