• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Bedst/værst: Lindstrøm med storkamp i FCM-nedtur

Foto: Getty Images

Brøndby tog sig en 3-1-sejr over FC Midtjylland i det store brag søndag aften. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

Af Oliver Okstrøm

Brøndby IF - FC Midtjylland 3-1 (1-1)
0-1 Alexander Scholz (32,)
1-1 Mikael Uhre (37.)
2-1 Simon Hedlund (70.)
3-1 Andrija Pavlovic (83.)

Kampens bedste:

Brøndby IF:
Jesper Lindstrøm måtte i sidste uge gå fra banen med en ankelskade, og han har i forvejen udsigt til en knæoperation. Den slags var ikke til at se i dag for den offensive midtbanespiller, som blev dækket tæt op igennem hele kampen. Selvom det var tilfældet, så fik han skabt en hel del for Brøndby, som blandt andet oplægget til 2-1-målet, hvor han var hurtigt opfattende efter, at han tilfældigt fik fat i bolden og sendte den ind til Hedlund, som scorede.

Sådan en situation er noget, som fansene nok kommer til at glemme sent, hvis det ender med guld i denne sæson. Endvidere havde Kevin Mensah sig også en fornem kamp, som må have været en af hans bedste i denne sæson.

FC Midtjylland:
Midtjyderne havde deres bedste periode af kampen i den første halve time af opgøret. Herefter måtte de indkassere både en udligning og senere et rødt kort til Paulinho. Men inden var Sory Kaba stærkt kørende i offensiven, hvor den store Guinea-angriber endda fik lavet sjove driblinger på Maxsø. Samtidig var det også ham, der fik fremtvunget straffesparket, som gav føringen.

Det blev selvsagt til færre aktioner for Kaba efter udvisningen, men det var nærmest ham, som alene stod for det offensive i størstedelen af tiden med 10 mand på banen. Ellers havde man i anden halvleg gravet sig så langt ned i en skyttegrav med en 5-3-1-opstilling, at det var svært at komme op igen, da Brøndby kom foran i kampen. 

Kampens værste:
Morten Frendrup fik lavet et klodset straffespark, og Josip Radosevic lå lige på kanten af en udvisning, da han havde fået et gult kort. Men de bliver dog overgået med lysår af Paulinho, som fik sig et direkte rødt kort.

Når det er ekstra slemt, så er det fordi, at han tidligere på sæsonen i en kamp mod netop Brøndby også fik et rødt kort. Det kostede enormt, og der må vente ham en meget alvorlig snak om, hvordan man optræder i så store kampe. Han har dog lige et par karantæne-dage nu, så han går glip af kampene mod Randers og FCK.

Kampens detalje:
Til kampen havde Brøndby en special-trøje på for at hylde klublegenden Per Nielsen. Det var i et design som i 1995, hvor man slog Liverpool på udebane, og det kan være lidt af styrken fra dengang, som blev overført til vestegnsklubben. Det lignede i hvert fald lidt, at 90'erne var tilbage igen, og det blev til en sejr over gode gamle Ikast.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020