• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Bedst/værst: Målmaskinernes kamp i Parken

Foto: Getty Images

FCK og AGF spillede 3-3 i Parken. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret her.

Af Oliver Okstrøm

FC København - AGF 3-3 (1-3)
1-0 Jonas Wind (15.)
1-1 Patrick Mortensen (21.)
2-1 Patrick Mortensen (27.)
3-1 Patrick Olsen (29.)
3-2 Mohamed Daramy (55.)
3-3 Jonas Wind (90+10.)

Kampens bedste:

FC København:
Igennem hele kampen var Rasmus Falk den spiller, som havde taktstokken for FCK'erne i det offensive spil, og han var alle vegne på banen med en del oplæg til pæne chancer.

Han ser ud til at være meget svær at styre for modstanderne, da han er god til at være i konstant bevægelse fra at stå lidt tilbagetrukket i det ene øjeblik, hvorefter han pludselig står med bolden i feltet efter et smart løb. Wind holdt desuden hovedet koldt, da det var påkrævet til allersidst på det sene straffespark, som de fik. Samtidig stod han også for holdets første mål med en skarp afslutning.

AGF:
Inden AGF's forrige kamp mod SønderjyskE havde Patrick Mortensen ikke scoret i syv officielle kampe i træk, men det straffespark har fået ham i gang igen, ser det ud til. Det var med to ægte angriber-mål, at han fik vendt stillingen til en 2-1-føring på nogle minutter.

Evnen til at score mål forsvinder tydeligvis ikke bare sådan lige for Mortensen, som længe har skulle svare på spørgsmål om sin scoringskrise. Det emne bør være lukket helt ned nu efter anførerens to kasser. 

Kampens værste:
Både Victor Fischer og Mathias 'Zanka' Jørgensen kostede et mål hver med store fejl. Fischer dækkede op med corona-afstand på en AGF-dødbold, som førte til 1-1-scoringen, mens Zanka tabte bolden i et opspil, hvor aarhusianerne slog til på en omstilling til 2-1. Begge fejl var bestemt mulige at undgå.

Fischer overgår dog forsvarsspilleren ved at reagere helt skævt på en udskiftning ved at sparke til en reklamebande, som holdets moral nok ikke lige havde brug for der.

Kampens detalje:
Det var helt vildt, at kampen sådan set var fløjtet af med AGF'erne jublende. Alligevel blev der efter VAR-gennemsyn dømt straffespark til FCK, som Wind scorede sikkert på til 3-3 efter i alt 100 minutters fodbold.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus