• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

BIF's svage titelforsvar: Kun set værre én gang

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Brøndby IF's guldforsvar er kommet dårligt fra land. Kun én forsvarende mester har haft færre point på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Af Anders Dehn

Det sker sjældent, at en forsvarende mester kommer så dårligt fra land, som Brøndby IF er kommet i denne sæson. Faktisk så sjældent, at det ikke er set værre i mere end 25 år i Superligaen.

I begyndelsen af sæsonen kunne Brøndby til dels forsvare sig med, at man stadig arbejdede på at erstatte alle de profiler, man havde mistet. Foreløbig er de nye dog enten ikke lige så godt eller spillet lige så godt ind på holdet, eftersom de to kampe efter transfervinduets lukning - mod oprykkeren Silkeborg IF og bundholdet SønderjyskE - blot har givet ét point.

Brøndby har dermed bare otte point efter ni spillerunder. Tidligere tiders forsvarende mestre har kun haft færre point på samme tidspunkt to gange i Superliga-historien: Lyngby BK i 1992/93. Lyngby havde seks point efter ni runder, men man fik kun to point for en sejr dengang. Omregnet nutidens pointsystem ville LBK havde haft syv.

Derudover har to forsvarende mestre fået en lige så dårlig start som Brøndby: Silkeborg IF i 1994/59 og AaB i 2008/09-sæsonen (SIF havde kun syv point, men sejre gange fortsat kun to dengang).

Silkeborg nåede faktisk at få en fin sæson ud af det og endte med bronzemedaljer. AaB og Lyngby endte begge på syvendepladsen 

Det mest kendte eksempel på et katastrofalt titelforsvar er Herfølges fra 2000/01. Dengang endte holdet med at rykke ud af Superligaen som forsvarende mester. Efter ni runder havde Herfølge dog ti point.

De ni dårligste titelforsvar (efter ni runder) i Superliga-historien ser således ud:

Pointantal er angivet ud fra, hvis sejre havde givet tre point.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020