• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Brøndby-angriber er tilbage: Fantastisk

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Han har været skadet hele sæsonen, men nu kan angriber Carl Björk begynde at se frem.

Af Kenneth Jensen

Når Brøndby IF om en uge møder Lyngby Boldklub, kan en af klubbens angribere få sæsondebut.

Angriber Carl Björk har ikke været til træner Niels Frederiksens rådighed i denne sæson på grund af en skade, men i den nye reserveturnering Future Cup fik han 65 minutter for BIF mod AGF og scorede, og det talte den 22-årige efterfølgende om med fanmediet 3point.dk.

Her kommer den svenske bomber ind på, hvor godt det var at spille mod AGF og dermed få de første minutter i dette efterår, efter han gik i stykker i sommer.

- Det var fint. Det var rigtig dejligt at spille igen, men også hårdt. Det var længe siden, jeg havde været i kamp, men det var fantastisk, siger angriberen til 3point.dk.

Carl Björk er skal nok ikke gøre sig store forhåbninger om at starte inde lige med det samme. Svenskeren skal først have bygget sin form op, og så skal han også kæmpe med nyindløbet Ohi Omoijuanfo om spilletid, og her står nordmanden trods alt klart foran.

Klubben har også Mathias Kvistgaarden, Simon Hedlund og Marko Divkovic i truppen, så der er noget konkurrence på den forreste del af banen.

Carl Björk har kontrakt med BIF frem til sommeren 2026. Han har stadig sin første scoring for BIF til gode.