• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Brøndby-fans går forrest: Boykot VM

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Sammen opfordrer Brøndby Support og Fanafdelingen til, at DBU boykotter VM-slutrunden i Qatar sammen med en række andre lande. Blander sig over i debatten.

Af Anders Dehn

Tirsdag formiddag har to toneangivende grupper af Brøndby-fans taget et hidtil uset skridt. Brøndby Support og Fanafdelingen opfordrer DBU til at boykotte VM i Qatar og vil samtidig have deres egen klub til at tage emnet op med DBU.

Brøndby Support er Brøndby IF's officielle fanklub, og Fanafdelingen er en sammeslutning af Brøndby-fangrupper. Sidstnævnte har desuden en plads i bestyrelsen i Brøndby IF's professionelle selskab.

De sender sammen en opfordring til DBU. De skriver i en pressemeddelelse:

- Vi, Brøndbyfans samlet i Brøndby Support og Fanafdelingen, opfordrer DBU til at samle en række nationale forbund og boykotte VM i Qatar. En anden model er, at DBU alene sender den sportslige sektor, undlader at facilitere billetsalg og markere modstanden ved hver kamp.

Samtidig opfordrer Brøndby Support og Fanafdelingen deres klub til at melde sig aktivt ind i kampen.

- Brøndby sidder i DBUs repræsentantskab, der skal varetage fodboldens udvikling i Danmark. Brøndby bør derfor sætte handling bag deres indflydelse og opfordre DBU til at indgå i en langt mere åben og konstruktiv dialog med danske fodboldfans om, hvordan vi i dansk fodbold samlet set håndterer VM i Qatar, og hvordan vi i fællesskab sikrer, at vi undgår at ende i en lignende ulykkelig situation igen. Det må ikke ske.

Noget tyder på, at de to fangrupperinger har fået ørenlyd i klubben. Den videresender således opfordringen til DBU.

- Vi har stor respekt for Fanafdelingen og Brøndby Supports holdning og deres udmelding bidrager til at skabe fokus på menneskerettigheder og forandring, skriver Brøndby IF på klubbens hjemmeside.

- Brøndby IF opfordrer på denne baggrund DBU til snarest at indgå i yderligere dialog med fans, samarbejdspartnere og andre nationale forbund, så man i en fælles indsats kan bidrage til at skabe forandring i Qatar og ikke mindst sikre, at Danmark bidrager væsentligt til, at fremtidens valg af værtsbyer og værtslande i idrættens verden ikke ender i et scenarie, som det vi oplever med VM i Qatar 2022.

Senest har DBU's storsponsor Arbejdernes Landsbank trukket sig. Officielt på grund af problemer med kviklånsloven, men ifølge Weekendavisen i høj grad også på grund af VM.

Læs mere her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus