• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ritzau

Brøndby rejste sig fra europæisk nedtur ved at slå AaB

Med en 2-1-sejr over AaB i 3F Superligaen kom Brøndby tilbage på sporet efter klubbens europæiske exit.

Af Ritzau

Brøndby fik søndag aften en smule oprejsning, da det blev til en hjemmesejr på 2-1 mod AaB i 3F Superligaen.

I torsdags tabte Brøndby 1-3 til portugisiske Braga og røg dermed ud af Europa League-kvalifikation med et samlet 3-7-nederlag.

Søndagens opgør var en jævn affære, hvor AaB ramte overliggeren hele tre gange, men Brøndby viste størst skarphed i felterne.

De tre point betyder, at Brøndby efter seks kampe er på tredjepladsen i Superligaen med 13 point, mens AaB er nummer syv med syv point.

Efter et indledende tryk fra Brøndby fik AaB kombinationsspillet til at flyde bedre, og AaB-anfører Lucas Andersens afrettede skud ramte træværket efter et kvarter.

Brøndby tog føringen i det 32. minut, da Dominik Kaiser efter en fin vending i AaB-feltet sparkede bolden ind ved fjerneste stolpe og noterede sig sit tredje ligamål i sæsonen.

Den 18-årige AaB-angriber Mikkel Kaufmann ramte overliggeren efter 34 minutter, og fem minutter senere gjorde Lucas Andersen ham kunsten efter på et direkte frispark.

Med tre minutter til pausen bragede også Brøndbys Josip Radosevic bolden på træværket.

Brøndby-topscorer Kamil Wilczek fik fire minutter efter pausen godt med plads i AaB-feltet, og så bankede han værterne foran 2-0.

AaB fik reduceret til 1-2 i det 55. minut efter skidt målmandsspil af Brøndbys Marvin Schwäbe, der tillod et højt frispark fra Patrick Olsen at sejle direkte i mål ved bageste stolpe.

Målet gav AaB blod på tanden, og gæsterne dominerede boldbesiddelsen klart, men havde svært ved at skabe åbne scoringschancer og tabte derfor for tredje gang i sæsonen.

I næste runde tager Brøndby imod AGF, mens AaB møder AC Horsens på udebane.

/ritzau/

Superliga

Hobro-genvalg efter stærk skalp

Hobro IK har valgt de samme spillere til søndagens kamp mod SønderjyskE som de, der for en uges tid siden slog FC Køb...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udebane. Hvordan går det mandag aften?

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg-spillerne får første chance for revanchere sig, efter John Lammers stoppede som cheftræner i mandags. Brøndby skal forsøge at bygge videre på sejren over FC Nordsjælland i Niels Frederiksen...