• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Lasse Sylvest Mikkelsen

Conte træt af rygterne om hans fremtid

Chelseas manager, Antonio Conte, er ikke begejstret for den britiske presses spekulationer om hans fremtid hos Chelsea.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Den italienske træner har været rygtet tæt på et skifte til den franske storklub, Paris St-Germain, og en række rivaliserende managere har været sat i forbindelse med hans job hos Chelsea.

Den 40-årige tidligere landstræner for Italien førte Chelsea frem til Premier League-titlen sidste sæson, og hans nuværende kontrakt på Stamford Bridge løber frem til juni 2019.

- Det ene øjeblik bliver du her, i det næste er der en anden, der erstatter dig, siger Conte om de verserende rygter.

Italienerens fremtid hos Chelsea har været genstand for spekulationer den seneste tid på grund af rygterne om at han skulle være utilfreds med transfersituationen i klubben.

- Det er nok meget normalt for en manager i denne klub, at der er den form for rygter, siger Conte om spekulationerne.

Chelsea er 16 point bag Premier League-duksene fra Manchester City og Conte føler, at han har været under pres meget tidligt i sæsonen.

- Jeg har stor erfaring med at håndtere denne type situationer, men der er noget mærkeligt ved, at pressen så hurtigt ønskede, at jeg pakkede mine ting sammen og gjorde plads til en anden træner, efter vi tabte den første kamp i sæsonen mod Burnley.

- Jeg tror ikke, det sker i andre klubber. I så fald mener jeg, at klubben skal tage en besluttning om at smide mig på porten.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus