• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Andreas Arp

Brøndby-spiller misser kamp: Her er forklaringen

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Rezan Corlu er slet ikke med i truppen mod Viborg FF søndag aften. Nu forklarer han selv sit afbud.

Af Andreas Arp

Der sad formentlig flere Brøndby-fans og åndede lettede op, da Brøndby IF offentliggjorde truppen til søndagens kamp mod Viborg tidligere på dagen.

Anfører Andreas Maxsø var således en del af truppen, selvom han meldes tæt på et skifte til russiske FK Rostov. 

Til gengæld var Rezan Corlu ikke at finde blandt Niels Frederiksens udvalgte.

Og det forklarer spilleren nu selv.

På sin Instagram-profil skriver Corlu, at han er ude af opgøret på grund af en skade.

- Er ude på grund af et lille vrid i knæet fra AGF, som gjorde, at jeg ikke nåede at blive klar til i dag og ikke af andre grunde. Regner stærkt med at være klar til næste søndag, skriver Corlu på det sociale medie.

Brøndby IF møder Viborg FF på Brøndby Stadion klokken 18.00.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020