• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

CV studser over FCK: Det er nærmest ikke set før

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brøndby-direktør Carsten V. Jensen glæder sig til det kommende opgør mod FC København, som han mener har gearet sig på en måde, der nærmest ikke er set før i dansk fodbold.

Af Ole Hoffskov

Brøndby IF har på alle måder haft FC København i deres hule hånd i denne sæson.

De blå-gule har vundet over rivalen to gange, og i Superliga-tabellen har Brøndby været foran hele vejen - aktuelt er Niels Frederiksens tropper syv point foran FC København.

Søndag kan det blive til 10 point, hvis Brøndby IF for tredje gang i sæsonen formår at få skovlen under FCK, og Carsten V. Jensen, der er fodbolddirektør i Brøndby, glæder sig til arvefjendeopgøret.

- Det er en stor kamp uanset hvad, og så er det mod et København, der har været såret, og som har investeret voldsomt i at komme tilbage på fode. Den måde, som FC København har gearet sig på, er vel nærmest ikke set før. Det ser ud som om, at det er all-in på at nå det, som klubben skal, og som den er bygget til, nemlig at spille europæisk, siger Carsten V. Jensen i et stort interview med Tipsbladet og tilføjer:

- Samtidig er der vores opadgående kurve gennem en længere periode, og sammen med vores i øvrigt gode resultater mod FCK gør det jo bare, at der bliver bygget op til storkamp.

- Den her kamp har noget særligt over sig. Et såret København, der har investeret voldsomt i at finde fodfæste, og så et Brøndby på vej frem. Det i sig selv skal nok bære godt med brænde til bålet.

Brøndby-bossen har som bekendt en fortid i FC København, hvor han både har været sportschef og cheftræner, men det er ikke længere noget specielt for "CV" at stå over for sin tidligere arbejdsgiver.

- Nej, egentlig ikke. De har skiftet på mange positioner, og jeg har selv dels været forbi Nordsjælland og er nu i Brøndby og har været det i et stykke tid, så der er løbet så meget vand i åen, og der har været så mange opgør siden dengang, så på den led er der slet ikke noget personligt i det. Men det er jo stadigvæk et derby, siger han.

Du kan læse hele interviewet med Carsten V. Jensen i Tipsbladet, som er på gaden i dag. I avisen får du også et interview med Lyngby-træner Carit Falch, endnu et kapitel i vores fortælling om de falske agenter, et kig på storsatsende IFK Göteborg med blandt andre Marek Hamsik på holdet - og meget, meget mere. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.

Du kan også få et abonnement på fredagsavisen - læs mere her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020