• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Cyriel Dessers fravalgte FCK: Her er PC's reaktion

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC Københavns Tivoli-flirt har valgt at skifte til Cremonese i Italien. Det ærgrer sportsdirektør Peter Christiansen.

Af Ole Hoffskov

Der skulle mere end en frokost i smukke Tivoli til at forføre Cyriel Dessers.

FC Københavns nigerianske angrebsflirt var inviteret til smørrebrød på Fru Nimb, og de danske mestre stillede både med Peter Christiansen og Jess Thorup i bestræbelserne på at lokke den 27-årige stjerneangriber til Danmark. 

Det var som bekendt forgæves.

Tidligere på ugen blev Cyriel Dessers præsenteret som ny angriber i Cremonese, der er spået en svær sæson i Serie A, men ikke desto mindre kan lokke med store kampe og en høj løn.

Det blev afgørende for Dessers, spår FC Københavns sportsdirektør Peter Christiansen.

- Cyriel Dessers var på mange måder en komplet spiller, men han havde muligheder, som var økonomisk noget mere attraktiv end vores, siger "PC" til Discovery+.

Er du ked af, at det ikke blev til noget?

- Jeg synes, han er en god spiller, men sådan er det i den her verden - man kan ikke få alt, hvad man drømmer om. 

Du kan se hele interviewet med FC Københavns sportsdirektør i videoen i toppen af artiklen. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.