• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold /ritzau/

Delaney om EM: Glæd jer!

Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Danmark har fået et optimalt afsæt frem mod EM, siger Thomas Delaney efter magtdemonstrationen mod Østrig.

Af /ritzau/

Fans af det danske fodboldlandshold kan godt begynde at glæde sig til sommerens EM-slutrunde, for landsholdet har med onsdagens 4-0-sejr ude over Østrig vist, hvor højt et niveau holdet har.

Tager man alle tre VM-kvalifikationskampe fra den sidste uge med i betragtningen, så giver de grund til optimisme et par måneder før EM-slutrunden.

Det siger midtbanekrigeren Thomas Delaney, der lagde op til to af Danmarks mål i sejren over Østrig.

- Vi er godt tilfredse med den her uge. Vi er i en super position, og jeg håber også, at vores fans derhjemme kan forvente sig noget stort til EM. Ikke at vi nødvendigvis vinder det hele, men vi har en rigtig god følelse.

- Landsholdsfodbold er noget, der skal bringe folk sammen, og vi håber også, at vi med tre kampe på hjemmebane i København kan skabe en fest, siger Thomas Delaney.

Ud over sejren over Østrig har Danmark slået Israel med 2-0 på udebane og Moldova med 8-0 på hjemmebane. Det giver maksimumpoint og en målscore på 14-0 efter tre kvalifikationskampe.

Det stiller Danmark i en gunstig situation i kapløbet om at kvalificere sig til næste års VM-slutrunde i Qatar.

- Jeg har været med i tre kvalifikationer før, og alle gange har vi haft ryggen mod muren i starten. Lige nu har vi ni point, og vi føler, at vi har det hele foran os. Vi satser ikke på, det sker, men nu kan vi jo tillade os at tabe en kamp eller to, siger Delaney.

Danmark har fire point ned til Skotland på gruppens andenplads. Der er fem point ned til Israel og Østrig.

Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM. Nummer to bliver en del af en playoffstruktur, hvor 12 hold kæmper om tre VM-billetter.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus