• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

- Den ene dag kan man være skurk, den næste helt

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Brøndby-profilen Morten Frendrup blev udvist i sidste sæson mod AGF, og det kunne have kostet mesterskabet for de blå-gule. Men de vandt alligevel i Århus og nappede også mesterskabet, og kampen har den unge midtbanespiller lært meget af.

Af Kenneth Jensen

Han begik først et frispark til et gult kort, og senere i første halvleg kom Morten Frendrup igen for sent og begik et nyt frispark til gult kort.

Da Brøndby IF i næstsidste runde af Superligaen i sidste sæson mødte AGF, var man 10 mand i lidt under en time, men alligevel formåede man at vinde opgøret på et par Mikael Uhre-kasser, og siden blev Brøndby IF også dansk mester for første gang i 16 år, da man vandt over FCN hjemme i sidste runde.

Men for Morten Frendrup var oplevelsen i Århus ikke positiv, da han følte, han havde solgt sit hold i guldkampen.

Efterfølgende tog det også noget tid at komme tilbage på sporet for U21-landsholdsspilleren.

- Jeg har erkendt, at jeg havde en lille nedtur. Det er klart, at man bliver stærkere mentalt, og der er mange ting, jeg ikke tager så tungt længere omkring mit eget spil, hvis jeg ikke lykkes og så videre, så på den måde har jeg fået meget mere ballast og hår på brystet. Og især det her med, hvor hurtigt det kan gå op og ned, det har jeg virkelig lært. Den ene dag kan man være totalt skurk og den anden dag helt, siger midtbanespilleren i et interview med Discovery.

Helt blev han tidligere i dette efterår, hvor han scorede sit første Superliga-mål mod ærkerivalerne FC København, som Brøndby IF slog med 2-1.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020