• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Tipsbladet.dk

Derfor kan Sviatchenko score kæmpe kontrakt i FCM

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Ifølge Tipsbladets chefredaktør giver det rigtig god mening for begge parter at lave en ny aftale.

Af Tipsbladet.dk

En af Superligaens bedste spillere står til at forblive i dansk fodbolds bedste række i fremtiden.

FC Midtjylland-stopper Erik Sviatchenko forklarede til Ritzau, at han er i dialog med FC Midjtylland om en lave en ny aftale.

Klubbens kaptajn er i forvejen vurderet til at være en af de bedst lønnede spillere i Superligaen, og selv om han har talt om ønsket om at komme til udlandet igen, lader det altså til, at parterne kan finde fælles fodslag, der sikrer en ny og langvarig aftale, som holder Sviatchenko i Danmark og FC Midtjylland, og som for FCM betyder kultur og kontinuitet.

Ifølge Tipsbladets chefredaktør giver det rigtig god mening, at parterne arbejder sig hen mod en ny aftale.

- En ny aftale kan give mening på den måde, at FC Midtjylland får sikkerhed for, at Erik Sviatchenko bliver der i flere år, og at man ikke hver halvsæson skal forholde sig til, om han skal skifte væk fra FCM.

- Jeg kunne forestille mig, at det er en kontrakt, der er oppe blandt Superligaens største. Der er han i øvrigt i forvejen. Det kunnne være en kontrakt, der kan kompensere for, at han ikke kommer til udlandet.

- Kan parterne mødes, kan det være en god deal for begge, da FC Midtjylland er sikker på at have anføreren til mesterskabsjagterne og de europæiske kampe, man skal spille de kommende år, og Erik Sviatchenko vil få en økonomisk bonus, som der også ville være i et skifte til udlandet, samtidig med at han spiller topfodbold, siger Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen.

Se hele analysen fra chefredaktøren i videoen øverst.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020