• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Diks efter første tid: Går hurtigere end forventet

Foto: Getty Images

FCK's Kevin Diks fortæller, at det går godt fremad for ham.

Af Oliver Okstrøm

Kevin Diks har allerede fået scoret sit første mål som FC København-spiller, da han satte en scoring ind mod Zhodino i Conference League-kvalifkationen. Dermed er hollænderen kommet fint fra start.

Det er faktisk gået bedre end han havde regnet med fra starten. Det fortæller han i et interview på FCK's hjemmeside.

- Jeg føler mig i fin form, og det er gået hurtigere, end jeg regnede med. Jeg gik jo glip af de første uger, hvor holdet trænede sammen, men det er gået fremad dag for dag, så jeg nærmer mig det niveau, hvor jeg selv gerne vil være, lyder det fra Diks.

Efter kampen mod hviderusserne er det OB i Superligaen, der står på menuen. Den skal spilles i Odense, hvor Diks kun har spillet én gang med AGF, og det var i februar med en meget svær bane.

- Jeg husker mest, at det var et hårdt underlag, fordi det var midt om vinteren. OB er startet godt den her sæson i deres første to udekampe, mens vi ikke selv har fået de resultater, vi gerne ville, siger han og fortsætter:

- Så jeg forventer en intens kamp i morgen, hvor vi selvfølgelig går ud for at vinde. Jeg hører, at der kommer næsten to tusind FCK-fans, og det er helt fantastisk, så det glæder jeg mig til at opleve, fortæller Kevin Diks.

Kampen mellem OB og FCK spilles søndag klokken 18, og man kan læse meget mere om kampen her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020