• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Dommer indrømmer fejl: Randers-back får annulleret karantæne

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Kevin Conboy kommer ikke til at sidde over for Randers FC i den kommende runde alligevel. Fodboldens Disciplinærinstans har annulleret karantænepointene, han fik for en advarsel mod AaB, fordi dommeren har indrømmet, at han så forkert.

Af Anders Dehn

Kampen mellem AaB og Randers FC nærmede sig sin afslutning, da Kevin Conboy fik sin anden advarsel og dermed rødt kort for at spænde ben på en modstander. Dermed var han i karantæne til holdets næste kamp, som er mod Vendsyssel FF i morgen.

Fodboldens Disciplinærinstans har dog valgt at annullere de 17 karantænepoint, Conboy fik, da dommeren, Mikkel Redder, har indrømmet, at dommen var forkert. Efter han har gennemset tv-billeder, mener Redder, at der var tale om et tilfældigt sammenstød og ikke benspænd, hvorfor Conboy ikke skulle have haft sit gule kort nummer to.

Randers FC havde selv nedlagt protest til disciplinærinstansen, som altså har givet klubben medhold. 

Det falder på et tørt sted, at Kevin Conboy igen er tilgængelig til morgendagens kamp mod Vendsyssel. Randers har således også anfører Erik Marxen, der ville have været den oplagte afløser på venstre back, i karantæne.

Mindre held havde FC København med sin protest over Jonas Winds andet gule kort og dermed udvisning mod Esbjerg fB i søndags. Som man kan læse mere om her, har Fodboldens Disciplinærinstans valgt at opretholde karantænen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus