• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Får vigtig rolle for Horsens: Det bliver hektisk

Foto: Getty Images

Janus Drachmann er desuden ikke bekymret for at blive ramt af skader igen.

Af Oliver Okstrøm

AC Horsens sikrede i den seneste sæson oprykning til Superligaen, og selvom det var en sæson, hvor midtbaneprofilen Janus Drachmann sad ude med skader i store dele, så vil han nok spille en stor rolle for dem i den nye.

Det erkender han da også selv. I et interview med Horsens Folkeblad fortæller han om sin rolle på holdet.

- Vi får brug for alle spillere i den kommende sæson, men jeg ved godt, at jeg i kraft af min alder og erfaring er en af dem, der kan give noget ro, når det bliver hektisk siger han og fortsætter:

- Og det bliver bare mere hektisk i superligaen, lyder det fra Janus Drachmann.

Selv mener han da også, at der er kommet styr på skaderne nu, og Drachmann peger på, at han ikke er bekymret og minder om, at hvis man går og tænker på, at det kan gå galt, så er risikoen der også for det. Derfor tænker han altid positivt og ikke på at få skader.

Janus Drachmann træner dog ikke helt med på samme måde som resten af holdet, og han ser sådan på det, at mens kammeraterne træner seks gange om ugen, så kommer han selv til at gøre det fire gange, så han kan skåne benene.

Midtbanespilleren fik sin Superliga-debut for AC Horsens tilbage i 2007, hvor han var indtil 2015, da der ventede ophold i SønderjyskE, FC Midtjylland og OB. I sommeren 2021 vendte han tilbage.

AC Horsens har desuden udsigt til at tage afsked til den tidligere kræftramte Jonas Thorsen. Læs mere om hans fremtidstanker her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.