• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

FC København afviser: Det er ikke korrekt

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København afviser at have afgivet et bud på bulgarsk målmand i sommer.

Af Ole Hoffskov

Det bulgarske medie Tema Sport skriver fredag formiddag, at FC København i sommerens transfervindue afgav et bud på 15 millioner kroner på Slavia Sofia-målmanden Svetoslav Vutsov, 19, der også vogter målet på Bulgariens U21-landshold.

Ifølge mediet valgte Svetoslav Vutsov selv at blive i Slavia Sofia, så han kan fortsætte med at få spilletid på sigt blive solgt til en endnu større adresse end FC København.

Det er imidlertid ikke en historie, man kan genkende i den danske hovedstad.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med FC København, der afviser, at der blev afgivet et bud på Svetoslav Vutsov i det forgangne transfervindue. Klubben ønsker ikke at kommentere historien yderligere.

FC København hentede to nye målmænd i sommer i form af Kamil Grabara og Johan Guadagno - førstnævnte er gledet direkte ind som fast starter, mens 18-årige Guadagno er en mand til fremtiden.

Svetoslav Vutsov blev ikke en del af målmandskabalen. Det gør han heller ikke i fremtiden. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020