• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Andreas Arp

FC Midtjylland sælger Mayron George

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC Midtjylland oplyser, at de har solgt Mayron George til schweizisk fodbold.

Af Andreas Arp

I sommeren 2018 hentede FC Midtjylland Mayron George i Randers FC, men nu er costaricaneren færdig på Heden.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at den 27-årige angriber er blevet solgt til schweiziske FC Lausanne-Sport.

- Vi har fundet en god aftale, og det er den bedste løsning for både os og Mayron, at han skal til Lausanne, hvor han forhåbentligt kommer til at opleve succes. Vi ønsker ham held og lykke i sin videre færd i fodboldkarrieren, siger sportschef Svend Graversen om salget.

På trods af sine tre år i FC Midtjylland blev det kun til 32 kampe i den sorte trøje for George, der siden sommeren 2019 har været lejet ud til forskellige klubber.

Hele fire lejeophold er det blevet til for angriberen, der har haft mulighed for at vise sig frem i henholdsvis norske Vålerenga, ungarske Honved, svenske Kalmar FF og senest franske Pau FC.

Mayron George nåede at score seks mål for FC Midtjylland.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020