• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

FCK-direktør nedtoner frygt efter fan-uro i pokalfinale

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Lars Bo Jeppesen minder om, at det er nemmere at styre fans, når der ikke spilles på neutralt stadion.

Af /ritzau/

FC København er ligesom de øvrige klubber i Superligaen i færd med at forberede sig på at kunne byde velkommen til flere tilskuere på stadion allerede fra den kommende runde.

Det var dog en streg i regningen, da en flok AaB-fans ikke overholdt coronarestriktionerne om at stå for tæt samlet i onsdagens pokalfinale mod Sønderjyske i Esbjerg, hvilket afbrød kampen i næsten et kvarter.

FCK-direktør Lars Bo Jeppesen blev bekymret ved scenerne i Esbjerg. Men han minder om, at omstændighederne omkring finalen på neutral grund var meget anderledes end testkampene, som blev afviklet i god ro og orden.

- I går var der to gæstende hold på et helt tredje stadion, mens testkampene - og de kommende kampe i 3F Superligaen - spilles på klubbernes egne stadioner med egne stewards og egne sikkerhedsprotokoller, ligesom der ikke er udebanefans til kampene.

- Det siger jeg ikke for at bagatellisere det, der skete i går, men de konkrete episoder ønsker jeg ikke at gå nærmere ind på. Tiden er ikke til at pege fingre ad nogen, men til at Fodbold-Danmark står sammen og løser det her på en ansvarlig måde, siger Lars Bo Jeppesen til FCK's hjemmeside.

Han mener, at episoden i Esbjerg giver anledning til, at man er endnu tydeligere i dialogen med fansene om de spilleregler, der gælder i øjeblikket. Og FCK-fans skal regne med at blive klædt godt på med informationer op til kampene.

FCK skal i de kommende runder møde AGF og FC Midtjylland. Først derefter gælder det en hjemmekamp mod Brøndby i Parken 12. juli.

FCK arbejder med en plan om at kunne huse 10.500 til de næste hjemmekampe.

/ritzau/

Superliga

Mere Superliga

Fokus