• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Porse

FCK-legende nærmer sig comeback: Kommer i aktion i løbet af dette efterår

Cesar Santin har efterhånden trænet med hos Fremad Valby i noget tid, men ifølge klubbens assistenttræner kommer den tidligere FCK-angriber snart i kamp for Danmarksserieholdet.

Af Kristian Porse

Tilbage i april kom det frem, at Cesar Santin trænede med hos Fremad Valby, der til dagligt spiller i Danmarksserien. I første omgang lød det dog til, at 38-årige Santin udelukkende trænede med for at holde sig i form. 

Det lader dog ikke til, at formålet kun er at holde formen ved lige. Assitenttræneren i Fremad Valby, Ole Rasmussen, afslører nemlig, at den tidligere FCK-angriber kan komme i aktion i løbet af efterårssæsonen. 

- Cesar Santin træner med hos os til hver træning og deltager på lige fod med de andre. Det er jo fantastisk for os at have sådan en spiller med hos os, og som det ser ud nu, kommer han i aktion i løbet af dette efterår, siger han ifølge BT

Yderligere forklarer assistenttræneren, at man planlægger at give Santin spilletid i nogle træningskampe for at teste brasilianerens form. 

Det kan måske undre nogen, at Cesar Santin har valgt Fremad Valby som klubben, hvor han holder formen ved lige og nu også ser ud til at få comeback hos. Men klubbens førsteholdstræner Aroldo Strack og Cesar Santin er gode venner. De kommer nemlig fra samme område i Brasilien. 

Cesar Santin spillede 220 kampe for FC København, hvor han scorede 83 mål og leverede 31 assists. 

Han forlod de danske mestre til fordel for cypriotiske Apoel i sommeren 2014.  

Superliga

FCK vrager Daramy mod FCN

Ståle Solbakken har udtaget truppen til søndagens opgør mod FC Nordsjælland. Her har nordmanden fravalgt Mohamed Dara...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.