• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mathias Høj Jensen

FCK-profil: Dommeren prøvede at få mig ud af den

Foto: Jan Christensen/Getty Images

FC Københavns Jonas Wind blev psyket af målmanden, men også af dommeren i søndagens dramatiske kamp hjemme mod AGF.

Af Mathias Høj Jensen

Det var ikke kun AGFs målmand, Kamil Grabara, som forsøgte at hyle Jonas Wind ud af den ved straffesparket i overtiden i søndagens dramatiske kamp mellem FC København og AGF.

Det fortæller FCK-topscoreren i et interview med Ekstra Bladet.

Wind havde et stort pres på sine skuldre, da han fik ansvaret for at sparke straffesparket, der kunne sikre en sen udligning for FC København.

Presset blev heller ikke mindre af, at angriberen op til flere gange måtte omplacere bolden på ordre fra kampens dommer Jørgen Daugbjerg Burchhardt.

- De kan gøre, hvad de vil for at psyke mig. Fair nok - det skal de lov til. Dommeren prøvede også at få mig ud af den. Han sagde, at bolden ikke lå på pletten. Som jeg kender reglerne, skal den bare være i berøring med pletten, men han ville have den ind helt centralt, så jeg skulle rykke bolden frem og tilbage et par gange, siger Wind.

Landsholdsangriberen scorede fra 11 meter-pletten og gjorde det til 3-3, som også blev slutresultatet i en hæsblæsende kamp.

Efter kampen fik Wind og FC København stor kritik af AGF-lejren, hvor klubbens direktør Jacob Nielsen langede ud efter hovedstadsklubben - læs mere her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus