• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

FCK-skurk om rødt kort: Ved ikke hvor bolden ramte

Foto: Getty Images

Kamil Grabara understreger, at han ikke har ondt af sig selv efter PAOK-kampen, hvor han hurtigt fik en udvisning.

Af Oliver Okstrøm

FC København tabte torsdag aften med 1-2 i Conference League, da PAOK var på besøg. Her gik det tidligt den gale vej for FCK'erne, da målmand Kamil Grabara blev vist ud for at bruge hænderne udenfor feltet.

Selv var han dog ikke klar over, hvor bolden ramte ham. Det fortæller han på FCK's hjemmeside.

- Det får selvfølgelig stor betydning, når udvisningen kommer så tidligt. Jeg ved ikke rigtig, hvor bolden ramte, men jeg er da sikker på, at det var korrekt dømt, siger han og fortsætter:

- Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg har ondt af drengene, som måtte spille 80 minutter i undertal, for det var selvfølgelig ikke det, vi havde håbet på, og slet ikke i den her crazy atmosfære, som fansene skabte, lyder det fra Kamil Grabara.

Selvom det altså endte med et rødt kort og et nederlag, så var der også gode ting at få øje på, mener den polske målmand. Blandt andet hvordan man fik svaret igen, selvom man kom bagud med 0-2.

- Jeg er stolt over den måde, drengene kæmpede på, og at vi ikke tabte stort, men var tæt på at få uafgjort til sidst, fastslår Grabara.

Det blev til en karakter i den helt lave ende for ham efter kampen. Læs mere om den samt hele FCK-holdets her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020