• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Torsten Kjems Hansen

FCM sender klart signal til FCK: Ingen i nærheden

Foto: Getty Images

Med købet af Marrony sparker FC Midtjylland for alvor gang i kampen om de økonomiske muskler i Superligaen og sender et klart signal til FC København.

Af Torsten Kjems Hansen

FC Midtjylland har hentet brasilianske Marrony, der skal være med til at løfte den jyske offensiv og sætte gang i målscoringen.
FC Midtjylland har angiveligt hevet omkring 30 millioner kroner op af lommen for handlen, hvilket sender midtjyderne højt op på listen over de dyreste indkøb i Superliga-historien.

- FC København er fortsat klart størst på transfermarkedet i Superligaen, men den her handel er fuldt ud på størrelse med, hvad FCK har lavet af store handler.

- Det her er et signal om, at FC Midtjylland er kommet for at blive og er med afstand det andet-stærkeste hold i superligaen målt på de muskler og kræfter, man har, når der skal købes ind. Der er et stort hul ned til forfølgerne i Superligaen.

- Ingen kommer i nærheden af hverken FCK eller FCM, siger Troels Bager Thøgersen, Tipsbladets chefredaktør.

FC Midtjylland har gennem de seneste år hentet masser af spillere fra Brasilien, men et led i strategien er helt klart også, at de bedste brasilianere skal skydes af for store millionbeløb, hvilket kan komme i spil med Evander og Paulinho i enten dette eller de kommende transfervinduer.

- Med Marrony nærmer vi os 100 millioner kroner, som FCM har betalt for spillere fra Brasilien. Men klubben skal også vise, at de kan sælge de her spillere for større beløb. Det er hele humlen også for de brasilianske spillere, der kommer til FCM for at bruge det som afsæt til større ligaer.

- Forvent at Evander og Paulinho der bliver skudt afsted - senest i 2002. For når FCM kan vifte med salg på 60-75 millioner kroner for deres bedste brasilianske spillere - så er det bestemt noget, man vil lægge mærke til i Brasilien, hvor spillere kan se, at FCM rent faktisk er og kan være vejen ind til større europæiske ligaer.

- Så ud over at få den dyreste angriber i klubbens historie til at lykkes og score nogle mål, så er udfordringen for FCM også, at de skal til at vise salg af de her brasilianere, lyder det fra Troels Bager Thøgersen, der ser nærmere på Marrony og FC Midtjyllands brasser-satsning øverst i videoen.

Læs også om, at FCM -anfører Erik Sviatchenko er en jaget mand på transfermarkedet og om de bud, der tikker ind hos midtjyderne i disse dage

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020