• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

FCM-stjerne om fremtiden: Der er mange rygter

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Flere FC Midtjylland-spillere er i høj kurs til sommer, hvor klubben formentlig kan lave flere imponerende salg. En af dem kan være brasilianske Evander.

Hvis FC Midtjylland genvinder det danske mesterskab, står klubben foran endnu en tur i et europæisk gruppespil.

Og efter man i denne sæson fik lov at spille Champions League-gruppespil, har klubben fra Ikast og Herning ikke overraskende fået smag for mere fra den øverste hylde.

Men hvem af spillerne er klar på endnu en tur i CL? Klubben har mange dygtige spillere, men også folk, som udenlandske klubber rykker i. Spillere som Frank Onyeka og Alexander Scholz kan være i gang med det sidste halvår i FCM.

Og hvad med Evander?

- Jeg ved, der har været mange rygter: Men jeg er fokuesret på det her og på at gøre det bedste for holdet. Vores mål er at komme i Champions League igen, og så skal vi gøre det bedre end sidst. Jeg vil hjælpe holdet med at nå det mål, og så må vi se derfra, siger den brasilianske midtbanespiller til Tipsbladet.

Evander, der på Transfermarkt har en markedsværdi på seks millioner euro, er stadig bare 22 år. Han blev købt i sommeren 2019 i Vasco da Gama, og selv om det har været lidt op og ned i FC Midtjylland de sidste par år, har han ramt formen den seneste tid.

- Jeg spillede 6'er mod Vejle, og det var første gang, og i går (søndag, red.) var så anden gang. Det er en anden position, for man skal blive (tilbage) lidt oftere, og jeg kan jo godt lide at komme i boksen. Men jeg mener, at jeg arbejder godt og passer fint til positionen, siger han.

FC Midtjylland-stjernen erkender, at formen ikke altid har været fantastisk i FCM-tiden, men det seneste år har været en prøvelse som udlænding i Danmark. Ikke mindst nu hvor smittetallet er meget, meget højt i Brasilien, og hvor familien ikke rigtig kan komme og besøge Evander.

- Jeg føler mig glad, for det har været en svær tid i coronatiden. Det var ikke kun mig, det var svært for, men for alle. Og vi havde med holdet en tid, hvor det gik op og ned. Nu er vi et godt sted. Ikke kun mig, men alle har selvtilliden tilbage. Vi er på rette vej mod titlen, siger midtbanestjernen og forklarer, hvordan han griber den kommende tid an:

- Jeg er på rette vej, og jeg skal bare arbejde hårdt og fokusere under kampene. Jeg skal undgå fejl. Sådan er det på topniveau.

Evander har spillet 21 Superliga-kampe i denne sæson. Det er blevet til fire scoringer og to assists.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus