• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

Lössl: Vores bedste kamp - men vi kan blive bedre

Foto: Getty Images

FC Midtjylland hev en 2-0-sejr hjem, da holdet gæstede Viborg. FCM-træner Bo Henriksen var godt tilfreds.

Af /ritzau/

FC Midtjylland hentede lørdag sin anden superligasejr i træk, da holdet på udebane slog rivalerne fra Viborg FF med 2-0.

Midtjydernes cheftræner, Bo Henriksen, var også godt tilfreds med den indsats, som hans trup lagde for dagen.

- Jeg synes, at vi gav alt, og i store perioder dominerede vi også kampen, siger Bo Henriksen, der også glæder sig på fansenes vegne.

- Det var en god sejr at få og en fed sejr for vores fans.

- Vi var kompakte defensivt, og vi vidste, hvordan vi skulle gøre det. Samtidigt kreerede vi stadigvæk mange chancer.

- Når de to ting spiller sammen, så bliver det lettere at vinde fodboldkampe, siger cheftræneren.

Selv om Bo Henriksens tropper leverede en flot indsats både offensivt og defensivt, er holdet ikke helt i mål med det spillemæssige udtryk.

- Vi er på rette vej, og på forholdsvis kort tid er vi nået langt i forhold til vores koncept og vores måde at forsvare os.

- Jeg håber bare, at vi kan fortsætte med det i stedet for, at det bare er en enlig svale.

- Vi mangler lige at kunne score lidt flere mål og har lidt udfordringer med presspillet, men så længe vi arbejder på det, skal det nok komme, siger en fortrøstningsfuld Bo Henriksen, der tilføjer, at det er småting.

FCM-målmand Jonas Lössl var også tilfreds efter sejren over rivalerne, som på nogle punkter var holdets bedste indsats indtil videre.

- Målt på nogle punkter synes jeg, at det var vores bedste kamp i sæsonen.

- Vi skabte rigtig meget, vi var rigtigt skarpe omkring boksen, og jeg synes, at vi forsvarer lige så godt, som vi har gjort i vores bedste perioder.

- Men der er også perioder i kampen, hvor Viborg får overtaget, og det var ikke nødvendigt, siger Lössl, der mener, at holdet har mere i sig.

- Jeg tror, at vi har et højere niveau end det her.

I Viborg-lejren var holdets cheftræner, Lars Friis, tilfreds med viborgensernes indsats, men han anerkendte også, at FC Midtjylland var bedst.

- Jeg har ikke en finger at sætte på vores arbejdsindsats i dag, hvor spillerne gjorde alt, hvad de kunne.

- Set over hele kampen er der er ikke noget at sige om Midtjyllands sejr. Vi mødte et hold med individuel kvalitet, som har de bedste spillere i Danmark.

- Det handler om at være koncentreret, og det er noget, vi skal arbejde på, for den manglende koncentration blev vi straffet for i dag, siger den 45-årige Viborg-træner.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020