• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Forklarer vraget Pione Sisto: Længere er den ikke

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brian Priske forklarer, hvorfor Pione Sisto i øjeblikket ikke er på holdet i FC Midtjylland.

Af Ole Hoffskov

FC Midtjyllands på papiret største stjerne Pione Sisto glimrende endnu en gang ved sit fravær, da de danske mestre torsdag vandt 1-0 over SønderjyskE i den første pokalsemifinale.

Over for Ekstra Bladet forklarer cheftræner Brian Priske sine bevæggrunde.

Pokalen er ofte en turnering, hvor klubberne lader nogle af de normale reserver få chancen, og mod SønderjyskE var spillere som Japhet Sery Larsen, Ailton og Junior Brumado da også i startopstillingen. Men altså ikke Pione Sisto, der først blev sendt i aktion til de sidste 25 minutter.

- Der har bare været 11 andre, som jeg har vurderet har gjort det bedre end Pione. Længere er den ikke. Jeg har bare vurderet i denne kamp, at der var andre spillere, der skulle starte, siger Brian Priske til Ekstra Bladet.

Avisen ville gerne have talt med Pione Sisto, der nu er startet ude i tre kampe i træk for FC Midtjylland, men offensivspilleren ønskede ikke at udtale sig.

Pione Sisto havnede for alvor i modvind op til kampen mod Vejle Boldklub i sidste runde af grundspillet. Her gav Sisto over for sine holdkammerater udtryk for, at han skulle starte opgøret på bænken, fordi han fremover skal spille 10'er, og at han havde medbestemmelse over startopstillingen. Det faldt ikke i god jord hos Brian Priske, der ville sende et signal om, at det alene er ham, der sætter holdet.

Derfor røg Pione Sisto helt ud af truppen til Vejle-kampen - læs mere om den sag her. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020