• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Forlader han dansk fodbold i næste uge?

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Kjartan Finnbogason kan forlade Esbjerg i næste uge, gættes der på i islandske medier.

Af Ole Hoffskov

Kjartan Finnbogason har tilbragt en stor del af sin karriere i dansk fodbold. Esbjerg-spilleren har også tørnet ud for AC Horsens og Vejle Boldklub, og han har spillet tæt på 200 kampe i Danmark. Nu spekulerer det islandske medie fotbolti.net i, at han kan have spillet sin sidste.

Den 34-årige angriber har kontraktudløb i Esbjerg fB efter denne sæson, og det ventes, at han efterfølgende skifter til KR Reykjavik. Det skrev det MBL allerede i februar. Nu spekuleres der imidlertid i, at han kan fremskynde processen og foretage skiftet én af de kommende dage.

Torsdag tabte Esbjerg fB - med Kjartan Finnbogason i startopstillingen - 0-2 til Silkeborg IF, og dermed er det tæt på umuligt for vestjyderne at rykke op i Superligaen. 

Derfor kan Kjartan Finnbogason måske få løbepas i den kommende uge. Transfervinduet på Island lukker på onsdag, og hvis Esbjerg er nået til den erkendelse, at det ikke bliver til oprykning i denne omgang, kan det give mening at lade Finnbogason vende hjem allerede nu og lade KR Reykjavik få glæde af ham lidt før end beregnet.

Den islandske klub er dog ikke meget for at bidrage til de spekulationer.

- Der er ikke nogen kontrakt, der er underskrevet, og så kan jeg ikke kommentere det. Vi kigger på et par spillere i udlandet, men af respekt for dem og deres klubber vil jeg ikke kommentere dem offentligt, siger KR-træner Runar Kristinsson til fotbolti.net

Samme Kristinsson har tidligere ikke lagt skjul på, at KR gerne vil have Kjartan Finnbogason til klubben.

- Selvfølgelig vil vi gerne have ham. Det er den samme gamle historie. Han er en spiller, vi ønsker at få til KR, hvis han vil hjem. Det er der ingen tvivl som, sagde KR-træneren i oktober sidste år til fotbolti.net.

Esbjergs næste kamp er på mandag mod FC Fredericia.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020