• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Forlod SL for et år siden - nu er han tilbage

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Ulrik Yttergård Jenssen skiftede i 2021 fra FC Nordsjælland til Willem II. Nu gør han comeback.

Af Anders Dehn

FC Nordsjælland har forstærket truppen med et nyt, men velkendt ansigt. Klubben fortæller på sin hjemmeside, at Ulrik Yttergård Jenssen vender tilbage.

Nordmanden forlod FCN i sommeren 2021 for at tage til Willem II i Holland, men klubben rykkede ned, og Yttergård fik ophævet sin kontrakt. Nu har han så skrevet en kortvarig en af slagsen med FC Nordsjælland.

Aftalen gælder kun resten af 2022, og Yttergård skal dække ind efter Erik Marxens skade.

- Vi er derfor glade for, at vi har fået Ulrik ind til at styrke bredden og konkurrencen i forsvaret her i efterårssæsonen. Det har været en prioritet for os efter Erik Marxens skade forrige weekend, da det ser ud til, at vi desværre må undvære ham i en længere periode, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Også Ulrik Yttergård Jenssen glæder sig over skiftet.

- Det føles fantastisk at være tilbage. Jeg har allerede mødt en masse mennesker, som jeg kender fra sidst, så det føles som at komme hjem. Det er en dejlig følelse, siger han.

FC Nordsjælland var ikke den eneste danske klub, der havde snøren ude efter ham. Læs mere her.